Advokat til skilsmisser og ophævelse af samliv

Familieret er en samlebetegnelse for en række sager, der alle udspringer af familieforhold.

Det kan være formueforhold mellem ægtefæller eller ugifte samlevende, separation, skilsmisse, deling af fællesbo, ophævelse af samliv samt sager om forældremyndighed og samvær.

​Her kan en advokat med speciale i familieretlige sager være til stor hjælp. Vi har kontor i Frederikssund, men vores kunder kommer også fra Hillerød, Skibby og omegn.

Som i alle andre sammenhænge er god forberedelse essentiel. Skal man giftes, købe hus, eller overvejer man skilsmisse, er det en god idé at søge rådgivning hos en advokat inden man tager sin endelige beslutning.

Rådgivning kan dels fås hos en advokat, men også hos den offentlige institution Familieretshuset, hvor alle sager omkring skilsmisse/separation og forældremyndighed/samvær starter.

Det er muligt at søge information og vejledning på Familieretshusets hjemmeside, men væsentlige dispositioner af ovennævnte karakter bør først træffes efter rådgivning fra en professionel advokat.

Kontoret er højt specialiseret inden for følgende familieretlige emner:

  • Indgåelse af ægteskab
  • Udarbejdelse af ægtepagter
  • Skilsmisse og separation
  • Bodelinger
  • Forældremyndighedssager og samvær
  • Anbringelse af børn uden for hjemmet (Tvangsfjernelsessager)
  • Samejeoverenskomster

Hvad koster en rådgivning hos en advokat?

Kontakt os gerne for at høre mere om pris og hvordan vi kan rådgive og vejlede samt hjælpe i sager med familieretlige aspekter.

Vores advokat med speciale i familieretlige sager kan kontaktes på telefon 47 31 00 55 eller på e-mail 3600@frederikssundadvokaterne.dk.

​Hvis der opstår problemer under deling af jeres fællesbo, så er I også velkommen til at kontakte advokat Karen Damgaard, som er bobehandler ved Retten i Hillerød.

Skal vi hjælpe dig?