Hjælp i forbindelse med entrepriser
Ligesom huskøbere har de, der ønsker at bygge nyt hus, også behov for at blive sikret bedst muligt i processen. Der er som regel flere forhold, der skal varetages i forbindelse med større entrepriser, herunder:
- Gennemgang af kontrakt fra total- eller hovedentreprenør
- Eventuelt justering af kontrakter mellem forbruger og bygherrer
- Rådgivning fra en byggesagkyndig
Udover at have mange års erfaring på dette område, har vi også et stærkt netværk af byggesagkyndige, som kan stå til rådighed, når du skal bygge nyt hus.
Leje og køb af andelsbolig
Både i forbindelse med leje af ejendom eller lejlighed og ved køb af andelsbolig er det fornuftigt at benytte sig af forudgående kvalificeret juridisk rådgivning.
Leje og lejeboliger
Lejelovgivningen er kompleks, da den består af flere forskellige regelsæt, men ikke desto mindre er det vigtigt at sikre, at kontrakten er gyldig, før den underskrives. Opstår der problemer under lejeperioden, kan det være svært at overskue, hvilke paragraffer, der relaterer sig til den aktuelle sag. Vi kan derfor bistå med førelse af sager for Huslejenævnet, Beboerklagenævnet, Ankenævnet samt Boligretten.
Køb af andelsbolig
Når du skal købe andelsbolig, er der mange juridiske problemstillinger, det er vigtigt at være på forkant med. Det samme gælder i forbindelse med salget. Andelsboligforeninger har komplekse strukturer, og der er mange aspekter af købet, som kan være svære at gennemskue. En boligadvokat kan derfor bl.a. rådgive om:
- Vilkår i overdragelsesdokumenter
- Forbedringsværdier
- Analyse af andelsboligforeningen og dens økonomi
- Ejendommens vurdering og egenkapital, samt andelshavernes kautionsforpligtelser
- Vedtægter
Hvad koster en boligadvokat?
Alt efter sagens omfang og indhold vil vores priser varierer. Hvis du har spørgsmål til en boligretslig problemstilling eller ønsker yderligere oplysninger om vores priser, er du altid velkommen til at kontakte os på enten telefon 47 31 00 55 eller ved at sende en mail til 3600@frederikssundadvokaterne.dk.